Hvordan slipper man af med tilstoppede porer?

Porerne i huden bliver løbende tilstoppet med hudens olie, døde hudceller og det snavs og skidt huden udsættes for på daglig basis. Nogle gange udvikler tilstoppede porer sig til enten hudorme eller bumser (hvis der går betændelse i hudormene).

Det er meget vigtigt at holde huden fri fra at blive tilstoppet for at forebygge hudorme og akne. Den bedste metode til at undgå tilstopning er at følge en god daglig hudpleje-rutine. Dette indebære jævnlig rens og eksfoliering af huden, med det formål at fjerne døde hudceller, olie, skidt og andre ting som leder til tilstoppede porer.

I denne artikel kan du læse om 5 forskellige hjemmeremedier som du kan bruge til slippe for tilstoppede porer og dermed reducere risikoen for hudorme og bumser – effektivt og simpelt.

1. Damp

Dampbehandling i ansigtet er en billig og højst effektiv metode til at modvirke tilstoppede porer. Damp åbner for de tilstoppede porer og giver huden muligheden for at slippe for de urenheder, som tidligere var fanget i huden. Dampbehandling kan sagtens klares i hjemmet på følgende måde.

  1. Fyld en gryde med vand, dæk den til med et låg og varm vandet på komfuret
  2. Når vandet når kogepunktet og bliver til damp fjernes gryden fra kogepladen
  3. Flyt ansigtet hen over dampen i passende afstand, så det ikke er for varmt
  4. Lad dampen trænge ind i huden i 10 til 15 minutter
  5. Dup din hud tør og brug en mild fugtighedscreme
  6. Anvend denne dampbehandling 2 gange om ugen for at holde porerne rene

Bemærk: Sørg for, at det kogende vand ikke plasker og rammer dig.

2. Sukker

Sukker arbejder med huden gennem en naturligt eksfolierende effekt, der hjælper til at regenerere huden og rense tilstoppede porer. Sukker kan let anvendes til eksfoliering ved at følge denne metode.

  1. Knus 2 spiseskefulde sukker til pulverform
  2. Bland med saften fra en halv citron og tilføj lidt vand for at skabe den rette konsistens
  3. Påføre blandingen på det udsatte område
  4. Masser forsigtigt i 5 minutter i cirkulære bevægelser for at skabe den eksfolierende effekt
  5. Rens huden med koldt vand og anvend dernæst en fugtighedscreme
  6. Anvend denne metode 1 gang ugentligt for at forebygge tilstoppede porer

Hvis du er interesseret i et eksfolierende produkt, som måske er mere mildt, men samtidigt mere effektiv, kan vi anbefale denne eksfolierende behandling fra Skin Doctors. Du kan også lære mere om hvordan du kan eksfoliere din hud i denne artikel.

3. Honning

Honning er ligeledes et godt og effektivt hjemmeremedium til at forebygge tilstoppede porer. Det kan reducere overskydende olie på huden og opstramme hudens porer. Derudover sikrer honning også, at din hud altid har en tilpas mængde af fugt. Følg en af nedenstående 3 guider til ansigtsbehandling med honning.

  • Påfør rå honning på det pågældende område. Masser det ind i huden og lad det sidder i få minutter. Rens derefter med lunkent vand. Følg denne rutine 2-3 gange om ugen for at forebygge tilstoppede porer.
  • Bland 3 spiseskefuld honning og 2 teskefulde af kanelpulver. Påfør blandingen på det pågældende område. Det kan betragtes som en ansigtsmaske, som du skal lade sidde i cirka 20 minutter. Vask efterfølgende med lunkent vand. Følg denne rutine 1-2 gange om ugen for at fjerne olie og snavs fra porerne.
  • Alternativt til ovenstående er det muligt at lave en ansigtsmaske med 2 spiseskefuld yoghurt, 1 teskefuld honning og 1 teskefuld olivenolie. Bland alle ingredienserne og påfør det ansigtet. Lad masken sidde i 15 minutter og vask derefter med lunkent vand. Brug denne ansigtsmaske 1 gang om ugen for at fjerne urenheder og gøre huden frisk.

4. Citron

Saften fra citron eller lime kan også benyttes til at holde huden fri for tilstoppede porer. Citronsyren, som findes i citrusfrugter hjælper med at eksfoliere huden og rense for snavs og olie, der som regel er årsagen til tilstoppede porer. Følg nedenstående råd for at bruge citron til ansigtsbehandling.

  • Påfør friskpresset citronsaft på det pågældende område og gnub let i 5-10 minutter. Rens efterfølgende med varmt vand, dup området tørt og påfør en fugtighedscreme. Følg denne rutine hver anden dag.
  • Lav din egen ansigts-scrub ved at blande en teskefuld citronsaft med en teskefuld af yoghurt, honning og 5-6 teskefulde sukker. Påfør blandingen i ansigtet og skrub forsigtigt i 2 minutter. Lad blandingen sidde i 10 minutter og vask derefter ansigtet med lunkent vand. Følg denne behandling 2 gange ugentligt.
  • Citronskal er også en god cleanser til huden, der samtidig giver en blødgørende effekt. For at forebygge tilstoppede porer kan du simpelt gnide citronskallen mod huden og lade den virke i 5 minutter. Rens derefter med lunkent vand. Følg denne proces 2 gange om ugen.

Bemærk: Det er vigtigt at bruge økologisk citronskal for at undgå sprøjtegifte. Vi kan anbefale denne eksfolierende ansigtsrens fra Makari, som også indeholder citronsyre og er helt naturligt, og perfekt afstemt, så du ikke skader din hud.

5. Bagepulver

Bagepulver besidder en naturlig eksfolierings-effekt, der kan fjerne tilstoppede porer ved at rense for døde hudceller, snavs og urenheder. Derudover hjælper bagepulver til at regulere PH-balancen i huden, så den kommer til at se yngre og glattere ud. Følg nedenstående anvisning til brug af bagepulver ved eksfoliering.

  • Du kan lave din egen dybdegående ansigtsrens med to teskefulde bagepulver og en teskefuld vand. Bland ingredienserne og påfør blandingen til ansigtet. Masser forsigtigt i cirkulære bevægelser i få minutter. Lad blanding sidde i 5 minutter og rens med lunkent vand og dup til ansigtet er tørt. Brug denne hjemmelavede cleanser 1 gang om ugen.
  • Alternativ kan du blande 2 spiseskefulde bagepulver, en teskefuld kanelpulver, saften fra en halv citron og 5 spiseskefulde honning. Miks ingredienserne grundigt og påfør blandingen til ansigtet. Lad den sidde i 5 minutter og vask den herefter af. Denne behandling bør gennemføres 1-2 gange om ugen. På denne måde skaber du den mest optimale naturbehandling, hvor du får del i de gavnlige effekter fra alle hjemmeremedier præsenteret i denne artikel.

Se vores store udvalg af produkter som er specifikt udviklet til at bekæmpe uren hud og tilstoppede porer uden at skade din hud unødigt. Vores produkter er helt naturlige, og du vil få svært ved at finde bedre produkter til at afhjælpe din urene hud.

Andre interessante artikler