FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 499KR TIL VALGFRI PAKKESHOP*

Undgå at blive smittet med fnat | Symptomer på fnat

Fnat er en almindlig og udbredt hudlidelse, som forårsager stort ubehag og hudkløe for den inficerede. Denne hudlidelse kan ramme unge og gamle, mænd såvel som kvinder, og er meget smitsom og hurtigtspredende. Det er vigtigt at behandle fnat hurtigt for at minimere yderligere bakteriespredning og smitte.

Hvad er fnat?

Denne hudinfektion er en smitsom og meget kløende hudlidelse, som viser sig i form af et hududslæt og hudkløe. Dette udslæt er forårsaget af en fnatmide (ligesom et meget lille insekt). Miden er en parasit, som lever af værten (mennesket). Fnat lever således under værtens hud og forårsager kraftig hudkløe og hvis den ikke behandles, lægger hunmiden små æg inde i huden, så infektionen hurtigt spreder sig. En hunmide kan lægge omkring 40-50 æg i sin levetid. Disse æg bliver til små larver, som typisk udvikler sig til en voksen mide inden for blot 10-15 dage, som atter lægger flere æg og dermed fortsætter cyklussen. Fnat kan overleve i op til 24-36 timer uden kontakt med værten.

Denne hudlidelse er langt fra en sjældenhed, og kan ramme unge og gamle, kvinder såvel som mænd. Det antages at omkring 1 ud af 1.000 mennesker om måneden bliver smittet med lidelsen og den forfærdelige hudkløe. Ofte ser man et større udbrud af fnat om vinteren – højst sandsynligt fordi folk har mere kropskontakt i de kolde måneder.

Der findes heldigvis behandling amider, som både kan dræbe miden og reducere den kraftige hudkløe. Her på siden kan du finde naturlige produkter, som effektivt kan reducere og fjerne fnat.

Hvorfor får vi dem?

Fnat smitter ved tæt fysisk kontakt med en inficeret person. Miderne kan ikke hoppe eller flyve fra person til person. I de fleste tilfælde er smittekilden håndkontakt eller knus. Ligeledes er sex en alment kendt måde at blive smittet på, da vi udskiller meget varme imens store dele af vores kroppe mødes. Hastigheden for hvor lang kropskontakten kan være, før en person bliver smittet med denne hudkløe, afhænger af hvor stort et antal mider den inficerede person har.

Da fnatmider kan leve i op til 36 timer uden kontakt med værten, kan man også blive smittet ved at benytte sengetøj, håndklæder eller tøj, som en inficeret person har anvendt. Ofte vil personer i samme husstand opleve at blive smittet, netop da fnat kan overleve uden at være i direkte kontakt med mennesket i op til 36 timer hvor de kan sidde i tekstiler.

I meget sjældne tilfælde kan miden også overføres via luften. Dette kan ske fra folk der har meget slemme tilfælde af norsk fnat. Ved denne fnattype er der ikke hudkløe, men der udvikles et lag af skorper på huden, som indeholder tusindvis af mider. Skorperne kan støve og drysse og dermed bære mider og æg med sig via luften.

Hvad er symptomerne på fnat?

De hyppigste symptomer på fnat er intens kløe og udslæt på områder af kroppen, hvor miden har været.

Mide tunneler

Disse kan ses på huden som fine, mørke eller sølvfarvede linjer omkring 2-10 mm lange. De mest almindelige områder hvor man kan se linjerne er i den løse hud mellem fingrene og den indvendige overflade af håndled og hænder. I princippet kan fnat forekomme hvor som helst på huden, men de vil som regel forsøge at lægge deres æg hvor der er varmt.

Hudkløe

Ofte er det hænderne som rammes først og kløen spreder sig derefter til andre områder. Kløen opleves almindeligvis mere kraftig om natten og efter et varmt bad. De fleste med fnat, beskriver det som den værste hudkløe de nogensinde har haft og mange ligger søvnløse om natten.

Det kan tage op til 4-6 uger før kroppen reagerer på miden. Det vil betyde, at fra du er blevet smittet til at du oplever kløen, vil der oftest gå et antal uger.

Udslæt

Dette viser sig ofte efter hudkløen er startet. Det ses ofte som et plettet rødt udslæt, der kan opstå overalt på kroppen. Udslættet kan vise sig som aflange mærker på kroppen, typisk 1 cm eller mindre, bøjet og med et sølvfarvet linje på overfladen af den berørte hud.

De fleste mennesker med fnat oplever udslættet på indersiden af lårene, maven, balder, armhuler og hos kvinder mellem eller under brysterne. Som udgangspunkt kan udslættet påvirke hele kroppen, dog med undtagelse af hovedet (undtagelsesvis). Ældre, små børn eller hos personer med et lavt immunforsvar, kan fnat angreb forårsage udsæt på hoved eller hals.

Udslættet kan i nogle tilfælde forveksles med udslæt fra andre hudlidelser, så det er vigtigt at få det undersøgt og stillet diagnosen fnat.

Udslæt hos mænd:

Hos mænd kan udslættet også ramme huden på kønsorganet (på penis eller testikler).

Udslæt hos spædbørn eller småbørn

Hos små børn kan gangsystemer og fnat udslæt vise sig på områderne; ansigt, hoved, hals, hovedbund, håndflader, fodsåler. Hos spædbørn kan fnat forårsage vabler eller små blærer. Et typisk symptom på fnat hos spædbørn eller småbørn er små blærer under foden eller i håndsålen.

Rifter eller sår

Disse opstår på grund af intens kløen i udslættet. I nogle tilfælde kan den beskadigede hud blive inficeret med bakterier, og således udvikle et betændt, rødt og varmt brud på huden.

Tykke skorper på huden: Disse skorper dannes, hvis fnatten ikke bliver behandles. Denne mere alvorlige form, er også kendt som norsk fnat.Disse skorper huser 100’erne til 1000’erne af mider og miders æg. Med så mange mider gravende i huden, kan fnat udslættet og kløen blive meget slem.

Hudkløe og fnatudslæt skyldes en allergi og en reaktion for miden, deres spyt, æg eller afføring. Fnat symptomer kommer normalt 2-6 uger efter man er blevet smittet og kløen kan fortsætte i helt op til 2-4 uger efter miderne er døde.

symptomer-pa-fnat

Hvordan behandler man fnat?

Behandling af fnatmiden skal ske hurtigt, da den udover at være meget smitsom og hurtigt spredende, også giver smertefuld hudkløe og er generende. Bliver det ikke behandlet, kan det udvikle sig til mere alvorlige og ubehagelige tilstande såsom udbredt- eller norsk fnat, som kan være svære at komme af med igen. Disse variationer betyder at man får store skorper på huden, som er fyldt med tusindvis af mider og æg. Skorperne drysser og det er derfor meget smitsomt, da man hurtigt kan få efterladt en masse mider på gulv, møbler og tekstiler og det kan ovenikøbet smitte via luften pga. støvet. Derfor kan hudlidelsen hurtigt sprede sig på institutioner, plejehjem og hospitaler, hvor der er mange mennnesker samlet under ét tag. Det er derfor yderst vigtigt at gå i gang med behandlingen af fnat så tidligt i processen som muligt. Man kan behandle fnat og hudkløe enten ved hjælp af receptpligtig medicin fra lægen eller ved hjælp af naturlige produkter. Den typiske behandlingsform er ved at anvende bakteriedræbende cremer, salver og lotions. De er nemme at have med at gøre og arbejder ofte intensivt, hvis de anvendes korrekt. Man skal dog være opmærksom på at hudkløe godt kan fortsætte i et par uger efter fnatmiderne og æggene er døde, da de stadig sidder i huden i et stykke tid, indtil de bliver naturligt udskilt.

Er du ramt af fnat og gået i gang med en behandling, er det vigtigt at din familie eller andre personer i din husstand også behandles. Udover dem du bor sammen med, bør du også kontakte de personer du har været i tæt fysisk kontakt med de sidste 2 uger, da de også kan være smittet og bør behandles. For at komme miderne effektivt til livs når du er gået i gang med behandlingen, skal alle i husstanden skifte deres sengetøj og håndklæder og vaske det på minimum 60 grader. Tekstiler, møbler og gulv skal støvsuges grundigt og støvsugerposen bør udskiftes direkte efter. Er man ramt af norsk fnat, skal denne process gentages hver dag, så længe skorperne stadig drysser og kan efterlade mider og æg.

Køb naturlige produkter hos os

Her hos ShytoBuy tilbyder vi udelukkende naturlige produkter, som selvfølgelig er uden parfume eller skadelige kemikalier, så du skånsomt, men effektivt, kan komme det ubehagelige fnat til livs. Vores produktsortiment er baseret på research, eksperters råd og kunders tilbagemeldinger, så vi kan tilbyde dig det bedste på markedet. De mest effektive naturlige ingredienser mod lidelsen er vulkansk svovl og tea tree olie, så disse er de aktive ingredienser i alle vores produkter. Så er det op til dig at vælge hvilken måde du foretrækker at skulle behandle dit fnat - om det er med sæbe, olie eller creme, så har vi en naturlig løsning til dig. Gør noget ved den ubehagelige hudkløe i dag og bestil dit foretrukne produkt mod lidelsen. Har du nogle spørgsmål til produkterne, vores service eller levering, så sidder vores hjælpsomme kundeservice team klar til at tale med dig på alle hverdage mellem kl. 10 og 18. Du kan kontakte dem direkte på telefonen eller på e-mail eller live chat.

Vi har over 10 års erfaring med at levere produkter indenfor pinlige lidelser, så din bestilling bliver selvfølgelig altid ekspederet og leveret med yderste diskretion. Kun du og dine nærmeste behøver at vide at du lider af fnat. Kom den forfærdelige hudkløe til livs og bestil en behandling af fnatmider allerede i dag.

Andre interessante artikler