FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 499KR TIL VALGFRI PAKKESHOP*

Hvad er de forskellige typer af prævention

Læs her om de forskellige typer af prævention til både mænd og kvinder.

Det er ikke alle præventionsmetoder, som er korrekte at anvende i alle situationer. Den bedste form for prævention er afhængig af kvindens sundhedstilstand, alder, seksuelle aktivitet, antal af seksuelle partnere, ønske om børn i fremtiden, og tidligere generationers arvelige sygdomme. Hver enkel kvinde bør konsultere sin læge for at bestemme, hvilken type af prævention, der er bedst for hende. Nogle former for prævention medfører en stor risiko – denne risiko forhøjes ofte i forbindelse med graviditet og er ofte større end risikoen forbundet med de resterende metoder. Der findes både prævention til kvinder og prævention til mænd.

De forskellige muligheder for prævention

  • Barrieremetoder
  • Hormonelle metoder
  • Prævention til nødssituationer
  • Spiral metoder (Intrauterine metoder)
  • Sterilisation

Barrieremetoder

Barrieremetoder er designet til at stoppe sæd fra at komme ind i livmoderen. Barrieremetoder er ikke permanente og er en god mulighed for kvinder, der ikke kan anvende hormonel prævention. De forskellige typer af barriereprævention er følgende:

Mandlige kondomer

Mandlige kondomer

Disse kondomer består af en tynd hinde, som dækker penis for at opsamle sæd og forhindre det fra at komme ind i kvindens krop. Mandlige kondomer er oftest produceret af latex eller polyuretan, men et naturligt alternativ er lammeskind (lavet tarmslimhinden af lammet). Latex eller polyuretan fjerner risikoen for spredning af kønssygdomme. Kondomer af lammeskind beskytter ikke mod kønssygdomme. Mandlige kondomer kan ikke genbruges. Klik her for at købe effektive mandlige kondomer i høj kvalitet og flere varianter hos ShytoBuy.dk

Kvindelige kondomer

Disse kondomer er tynde, fleksible poser af plastik. Et kondom sættes op i kvindens vagina før samleje for at forhindre sæd i at trænge ind i livmoderen. Kvindelige kondomer beskytter også mod kønssygdomme. De kan ligeledes ikke genbruges.

Membraner

En membran er en lille fleksibel kop lavet af latex eller blød gummi. Den sættes op i kvindens vagina før samleje, hvilket blokerer sæd fra at trænge ind i livmoderen. Sæddræbende creme skal bruges ved opsætningen af membranen. Membranen bør blive siddende i 6-8 timer efter samlejet for at forhindre graviditet, men den skal fjernes inden 24 timer. Traditionelle latex-membraner skal være det korrekte størrelse for at have effekt – din læge kan fastsætte den rigtige størrelse.

En membran skal udskiftes efter 1 til 2 år. Det er også vigtigt for kvinder at få taget mål til membranen efter fødsel, operationer i bækkenbunden, eller vægtforøgelse- eller tab på mere end 7 kg. Nyere membraner er designet til at passe de fleste kvinder, hvilket er ensbetydende med, at det ikke er nødvendigt med fastsættelse af størrelsen hos din læge. Ved opsætning af membranen anbefales det at anvende en vandbaseret glidecreme ID GLIDE.

Spermicider

En spermicide er sæddræbende creme. Sæddræbende creme kan blive brugt alene eller i kombination med en membran. De er tilgængelige i forskellige koncentrationer, såsom gele, creme osv. Den sæddræbende creme skal opsættes i vagina 30 min. før samleje og forblive der i 6 til 8 timer efter samleje for at beskytte mod graviditet. Spermicider beskytter ikke mod overførslen af kønssygdomme.

Hormonelle metoder

Hormonelle præventionsmetoder bruger hormoner til at regulere eller stoppe ægløsning og beskytte mod graviditet. Ægløsning er den biologiske proces, hvor æggene løsriver sig fra æggestokkene og dermed er i stand til at blive befrugtet. Hormoner har flere forskellige muligheder for at komme ind i kroppen, herunder piller, injektioner, plastre og transdermale gels. Afhængig af hvilken type af hormoner som anvendes, kan pillerne forhindre ægløsning ved at tykne cervikalsekret, hvilket kan hjælpe med at blokere sædens muligheder for at nå ægget. Din læge giver recept, overvåger og administrerer uddelingen af hormonel prævention.

P-piller

P-piller

Kombinerede orale præventionspiller indeholder forskellige kombinationer af syntetisk æstrogen og progestin og gives for at forhindre ægløsning. En kvinde tager en pille om dagen, helst på samme tidspunkt af dagen. Mange forskellige typer af p-piller er tilgængelige, og din læge hjælper med at bestemme, hvilke type der er bedst for dig. Brug af p-piller anbefales ikke for kvinder der ryger, er mere end 35 år gammel, har forhøjet blodtryk, forøget risiko for blodpropper eller tidligere haft bryst, lever eller livmoderhalskræft.

Progestin piller (POP’er)

En kvinde tager en pille dagligt, helst på samme tidspunkt hver dag. Progestin piller forhindrer ægløsning og nedsætter sædens funktion. Pillerne tykner cervikalsekret, hvilket gør det svært for sæden at nå livmoderen eller at trænge ind i æggelederen. POP’er ændrer den normale cyklus og kan derfor være skyld i uregelmæssige blødninger. Denne typer af hormoner er ikke associerede med en forhøjet risiko for blodpropper.

Præventionsplastre

Dette er et tyndt plaster, der klæber til huden og udskiller hormoner gennem huden og ind i blodårerne. Plastret skal placeres på det nederste af maven, overarmen eller på overkroppen. Et nyt plaster skal påsættes hver tredje uge og intet plaster skal bæres den fjerde uge for at muliggøre menstruation.

Injektionsbaseret prævention

Denne metode involverer en injektion af progestin i armen hver tredje måned. Denne præventionsmetode kan forårsage midlertidig tab af knogledensitet, især blandt unge. De fleste patienter, der bruger injektionsbaseret prævention bør have en kost, der er rig på calcium og D-vitamin eller tage vitamin-tilskud under medicineringen.

Fortrydelsespiller (ECP’er)

Fortrydelsespiller er hormonelle piller, der enten tages som en enkelt dosis eller to doser med 12 timers mellemrum. De er beregnet til brug efter ubeskyttet samleje. Hvis de tages før ægløsning kan pillerne forsinke eller hæmme ægløsning i mindst 5 dage, hvilket gør at sæden bliver inaktiv. Fortrydelsespiller skal tages hurtigst muligt efter ubeskyttet samleje og skal ikke bruges jævnligt som svangerskabsforbyggende middel. Graviditet kan forekomme hvis piller er taget efter ægløsning eller hvis der efterfølgende er endnu et samleje i samme cyklus.

Spiral metoder

Spiral metoder

En spiral er en T-formet genstand, som sættes op i livmoderen for at beskytte mod graviditet. En læge skal indsætte spiralen. Spiralen er holdbar og kan virke effektivt i mange år af gangen. Efter den anbefalede tidsperiode eller hvis kvinden ikke længere ønsker prævention, kan en læge fjerne eller erstatte spiralen.

Kobberspiral

En kobberspiral udsender en lille smule kobber i livmoderen, hvilket skaber en inflammatorisk reaktion, som forhindrer sæd i at nå og befrugte ægget. Hvis befrugtningen sker alligevel vil den fysiske tilstedeværelse af spiralen forhindre det befrugtede æg fra at fastsætte sig i livmoderen. Kobberspiralen må være i kroppen i 12 år. En kobberspiral anbefales ikke til kvinder der måske er gravide, har bækkenbundsinfektioner eller der har haft komplikationer ved tidligere indsættelse af spiral. Den anbefales heller ikke til kvinder der lider af livmoderhalskræft eller uforklarlige vaginale blødninger.

Hormonel spiral

En hormonel spiral udsender hormonet progestin i livmoderen. Det frigjorte hormon går aktivt ind og tykner dit cervikalsekret, hvilket forhindrer sæd i at nå og befrugte ægget. Det forhindrer ligeledes æggestokkene fra at frigøre sine æg. Hormonelle spiraler kan bruges i op til 5 år.

Sterilisation

Sterilisation er en permanent form for prævention, der enten forhindrer kvinden i at blive gravid eller forhindrer manden i at frigøre sæd. En læge skal gennemføre sterilisationsprocessen, hvilket oftest involverer kirurgi. Disse procedurer er ofte ikke reversible. Af den grund er sterilisation ikke beregnet til yngre personer, der i mange tilfælde vil finde mere glæde af andre præventionsmetoder. I dette tilfælde er der mange muligheder inden for kondomer, hvor oplevelsen vil bliver ekstra god og intens ved brug af fx. ekstra tynde kondomer.

Sterilisationsimplantat

Dette er en ikke-kirurgisk metode til permanent at blokere æggelederne. Din læge fører et tyndt rør gennem din vagina og ind i livmoderen for at placere en blød, fleksibel enhed i hver æggeleder. Ingen kirurgi er nødvendig. I løbet af de 3 efterfølgende måneder danner der sig arvæv omkring de opsatte enheder, hvilket blokerer æggelederne, så sæd ikke kan nå ægget. Efter 3 måneder gennemfører din læge en række af tests, der skal sikre at arvæv har fuldt blokeret æggelederne. En anden type af prævention anvendes sideløbende indtil testene viser, at æggelederne er fuldt blokeret.

Aflukning af æggelederne

Dette er en kirurgisk procedure, hvor lægen laver et indsnit og forsegler æggelederne. Denne metode blokerer adgangen mellem æggestokkene og livmoderen. Sæden kan deraf ikke nå ægget for at befrugte det, og ægget kan ikke nå livmoderen.

Vasektomi (sterilisation for mænd)

Dette er en kirurgisk procedure, der laver et indsnit og blokerer vas deferens. Denne metode blokerer vejen mellem testiklerne og urinrøret. Sæden kan ikke forlade testiklerne og kan deraf ikke nå ægget. Det kan tage op til 3 måneder for at denne metode opnår fuld effektivitet. En anden type af prævention anvendes sideløbende indtil testene har viser, at vejen for sædcellerne er fuldt blokeret.

Andre interessante artikler

Del med