Men det er jo de færreste af os, som fra naturens side af, har fået tildelt en kæmpe numse. Og ønsker man at få det ændret lige her og nu, er der kun indgreb udefra som kan opfylde dette ønske.
Hvordan gør du det naturligt?
Heldigvis kan dette også opnås, uden at der skal gribes ind med mere drastiske metoder. Det er nemlig også muligt at opnå et super flot resultat, der ikke kun ser mere naturligt ud, men også er langt sundere for kroppen. Og det er at starte med selv at træne ballerne og musklerne op. Og så kræver det heller ikke, at man skal afsted til et fitnesscenter hele tiden.
10 - 15 minutter om dagen i 2 - 4 uger, og så kan man allerede se de første spæde tegn på, at ballerne bliver lidt strammere, ønsker man en endnu større forandring kan det måske tage op til 10 - 16 uger, men det kommer jo også lidt an på hvordan ens numse ser ud når man starter, og det afhænger nok også lidt af ens alder.
Hvilke øvelser giver en naturlig stor numse?
Som udgangspunkt skal man huske på, at bagdelen er et stort bundt muskler, som man skal til at træne op. Lad være med at overdrive, da dette skader mere end det gavner.
Gå eventuelt på nettet, og se hvad du kan finde af øvelser som passer til dig og dit behov. Og husk så igen på, at der findes ingen hurtige løsninger, men mere sunde og langvarige løsninger, ved selv at træne. Nogle af de øvelser som fremhæves, er Squats, Step-ups, Lunges og Glute bridges.
Squats
- Du stiller dig med let spredte ben og let bøjede knæ.
- Stik så bagdelen bagud, mens du går ned i knæ.
- Kom så langt ned som muligt, dine lår skal helst være vandrette med gulvet.
- Så strækker du langsomt benene igen.
- Gentag denne øvelse 8-10 gange.
En anden god øvelse er step-ups.
- Med en håndvægt i hver hånd, stiller du dig bag en stepbænk eller noget lignende, som du kan træde op på.
- Sæt så dit venstre ben op på bænken, og træd derefter op, sæt så det højre ben op.
- Træd så ned med det højre ben, og derefter det venstre.
- Gentag denne øvelse 8-10 gange.
- Lav derefter den samme øvelse igen, bare med det højre ben først.
Lunges er også en god øvelse til en fastere numse.
- Stil dig med samlede ben og med hænderne på hofterne.
- Med det ene ben tager du nu et skridt fremad.
- Med det andet ben går du nu ned i knæ.
- Så rejser du dig langsomt op igen, og så gør du det samme igen bare med det andet ben.
Sidst men ikke mindst, findes der en øvelse som er blevet meget populær de senere år. Den retter sig fuldt ud mod det, at stramme ballerne op på den mest effektive måde.
Glute Bridge
- Her starter du med at lægge dig på ryggen på gulvet.
- Armene strækkes ud til siden med håndfladen nedad.
- Fødderne placeres flat i gulvet lidt fra kroppen, så du nu ligger med bøjede knæ.
- Du skal nu hæve hoften op, men hælene og din skulder skal forblive presset ned i gulvet.
- Sænk så hoften igen
Sammen med disse øvelser og en god kost, så passer ordsproget “når enden er god, er alting godt”.