FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 499KR TIL VALGFRI PAKKESHOP*

Erektionsproblemer

Impotens er et stigende problem - gode råd hvis du har rejsningsproblemer

Impotens eller rejsningsproblemer rammer ikke kun sexlivet hårdt, det kan også give psykiske og fysiske problemer. Blandt andet kortere levetid, præstationsangst og generel nedtrykthed over ikke at kunne præstere som en "rigtig mand" i sengen. Det er dog vigtigt at have i tankerne, at din mandighed ikke sidder i bukserne, og at der heldigvis er hjælp at hente, hvis du som mand har problemer med at få rejsning.

Problemer med impotens stiger med alderen, og cirka 20% af alle danske mænd på 40 år vil have oplevet periodiske eller permanente rejsningsproblemer, mens 50-60% vil have eller har problemer, når de bliver 70 år.

Men hvad er det egentlig, der sker, når du ikke kan få den op at stå? Og hvad kan du selv gøre? Er en løsning at tage et par små blå piller? Eller er der også andre muligheder?

Det og meget mere giver vi dig svaret på i denne artikel, så du kan give dig selv de bedste forudsætninger for at få hjælp til selvhjælp til et problem, der rammer mænd hårdt, nemlig ikke at kunne få rejsning og præstere i sengen.

Hvad betyder det at være impotent?

Impotens kaldes også erektil dysfunktion, og betyder kort sagt, at du oplever problemer med at få eller bevare rejsning under seksuel aktivitet eller ophidselse. Det kan kan komme til udtryk ved, at du under seksuel ophidelse enten bliver lidt stiv og har problemer med at få rejsning, eller at du bliver helt stiv, men rejsningen falder hurtigt på trods af stimulation.

Impotens er et stigende, helt normalt og tabubelagt problem, som de fleste mænd oplever i deres liv.

Hvad er årsagen til rejsningsproblemer?

Der kan være flere underliggende både psykiske og fysiske faktorer, der gør, at du får rejsningsproblemer.

Psykiske årsager:

Manglende lyst: Man joker ofte med, at "mænd tænker med pikken", og selvom det selvfølgelig er noget vås, kan manglende lyst have den betydning, at man ikke kan få rejsning på trods af stimulation.

Selvtillid og præstationsangst: Hvis man ikke har haft sex med en kvinde i lang tid, kan det grundet manglende selvtillid og præstationsangst potentielt føre til rejsningsproblemer. Dette forstærkes kun, hvis man tidligere har haft rejsningsproblemer, og at man bliver nervøs bare ved tanken om, at man muligvis ikke kan præstere.

Stress, træthed og depression: Er alle psykologiske forklaringer, der gør, at man potentielt kan få problemer med at præstere i sengen og tilfredsstille sin partner.

Alder: Med alderen tager det længere tid at opnå erektion, og det er helt normalt for især ældre mænd at have rejsningsproblemer.

Fysiske årsager:

Tobak og alkohol: Shakespeare skrev, at "Alkohol vækker lysten, men svækker evnen", og der er noget om sagen. For alkohol kan potentielt have en effekt på din evne til at få rejsning grundet nerveskader og påvirkning af flere af kroppens organer. Derudover har rygning en negativ påvirkning på din evne til at præstere i sengen. Dette skyldes blandt andet, at tobak giver kulilte i blodet og nedsætter hormonmængden, og derudover kan rygning have negativ påvirkning på dit blodomløb, hvilket også kan virke hæmmende på din evne til at få erektion.

Rygning og generel usund livsstil har en betydning for din potens. Så et godt råd kan være at kvitte smøgerne.

Sygdom: Impotens kan også skyldes en underliggende sygdom eller bivirkninger fra især medicin mod forhøjet blodtryk, sove- og nervemedicin samt mange andre. Og hvis du som mand har kredsløbsproblemer, åreforkalkning på grund af sukkersyge, rygning, blodtryksproblemer eller er overvægtig, kan det være en potentiel forklaring på din impotens.

Hormonmangel: Selvom testosteronmangel ofte ikke er et problem hos yngre mænd, kan det for mænd over 50+ blive et problem, at kroppen producerer for lidt hormoner, hvilket kan føre til rejsningsproblemer.

Gode råd hvis du har rejsningsproblemer

Selvom rejsningsproblemer kan skyldes psykiske og fysiske faktorer, er der heldigvis meget, du selv kan gøre for at give dig selv et skub i den rigtige retning mod et velfungerende sexliv.

Åbenhed: Hvis du er i et fast parforhold, kan det hjælpe at fortælle din partner, at du har impotensproblemer, især hvis det skyldes præstationsangst, manglende selvtillid eller lignende. Kun ved at tale åbent om det, kan du med din partners hjælp og støtte få det nødvendige mentale overskud til at erkende, at det er helt normalt og ikke noget, som du skal skamme dig over.

Fortsæt, selvom rejsningen falder: De fleste mænd kan faktisk godt få udløsning, selvom penissen er slap, og kys, kærtegn, hænder, tunge og læber kan give stor nydelse og orgasmer. Succesoplevelser i sengen, selv uden erektion, kan give mindre stress og større overskud.

Lægebesøg: Kontakt egen læge og fortæl om problemerne. Ofte kan lægen ordinere håndkøbsmedicin på recept, hvis han/hun mener, at det er nødvendigt, hvilket ofte kan hjælpe med problemet.

Glem alt om skyld: Rejsningsproblemer er ingens skyld, og det er vigtigt at huske på ikke at pege fingre ad hinanden i et eventuelt parforhold. Impotens er ikke noget, som man vælger frivilligt, og der er heldivis flere løsningsmuligheder, man aktivt kan gøre brug af for at få hjælp til problemet.

Impotens kan skade parforholdet. Tal åbent om jeres problemer og husk, at du ikke er alene.

Motion: Et godt blodomløb er en vigtig forudsætning for at kunne få rejsning, og derfor er det vigtigt, at du passer godt på kredsløbet. Ved motion forbedrer du dit kredsløb og kan dermed få bedre blodgennemstrømning i hele kroppen - også i penis. Derudover har motion også den effekt, at det virker forebyggende mod alle de øvrige livsstilssygdomme, som også har en påvirkning på din evne til at få rejsning.

Sund mad: En sund livsstil generelt kan dermed have en positiv virkning på din impotens, og det gælder selvfølgelig også for den mad, du spiser, da du igennem kosten kan få de nødvendige næringsstoffer til et godt kredsløb og sund krop. Så derfor bør du sørge for at spise mindst 600 gram grøntsager og frugt om dagen, udskifte hvidt mel med fuldkorn og undgå pomfritter, chips, fastfood og for mange øl. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke kan tillade dig at "synde" engang imellem, men en generel sund livsstil kan gøre underværker for dit helbred - og altså også din evne til at præstere i sengen.

Naturmidler til impotens

Der er dog også andre muligheder, hvis du oplever rejsningsproblemer, og har brug for et skub i den rigtige retning mod et aktivt sexliv igen. Og her kan naturmidler mod impotens være et godt alternativ til medicin, der ofte har en tendens til at have bivirkninger. Med naturmidler til impotens er der to forskellige typer for kosttilskud, som du kan gøre brug af: kosttilskud, du skal tage én kapsel af før samleje eller kosttilskud, du kan tage dagligt for at give din krop vigtige vitaminer, mineraler og aminosyrer til at støtte evnen til at få erektion.

I førstnævnte kategori er Viaman Viper Pro en rigtig god mulighed. Potenspillerne indeholder blandt andet koffein, selen, zink, B5- og B12-vitamin, og er velegnede til mænd, der lider af rejsningsproblemer, præstationsangst, lav sexlyst, og skal tages 30 minutter før samleje for at få mest muligt ud af tilskuddet.

Et andet alternativ er Viaman T Boost-potenspiller, der indeholder maca, zink og bukkehorn til mænd med rejsningsproblemer, og er udviklet for at hjælpe din krop med at opretholde naturlige niveauer af det mandlige kønshormon, der falder helt automatisk med alderen. Denne type potensmiddel fungerer lidt som en vitaminpille med essentielle vitaminer, mineraler og aminosyrer direkte målrettet til mænd med rejsningsproblemer.

Impotens kan være et symptom på din generelle sundhedstilstand

Hvis du begynder at opleve problemer med, at du ikke kan præstere under samleje grundet impotens, er det en god idé at tale om det sammen med din læge. For tilbagevendende eller permanente rejsningsproblemer kan nemlig være et symptom på din generelle sundhedstilstand, og en læge kan bedst vurdere, hvad du skal bruge for at kunne afhjælpe problemet. Det kan blandt andet være at få hjælp til dårligt blodomløb, åreforkalkning, type 2 diabetes, hormonelle ubalancer, forhøjet blodtryk, hjerteproblemer og meget mere, der kan være årsagen til din impotens.

Så som du kan læse, er det bare med at holde hovedet højt, da der i mange tilfælde er hjælp at hente, hvis du har rejsningsproblemer, der er et helt normalt problem, som rammer mange danske mænd.

Andre interessante artikler