FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 499KR TIL VALGFRI PAKKESHOP*

Rosacea kostrråd

Faktisk kan nogle fødevarer have indflydelse på din rødmen. Rosacea og kost er tættere forbundet end du tror. Her kan du læse om hvilke fødevarer der er gode for reducering og forebyggelse af denne hudbetændelse, og finde inspiration til at finde den helt rigtige rosacea kost.

Tre simple kostråd mod rosacea

Vidste du, at hvad du spiser har en stor indflydelse på din rødme i ansigtet? Rosacea og kost er tættere forbundet end mange ville tro. Nogle fødevarer og drikke er direkte udløsere af rosacea udbrud, så sætter du dig ind i hvad du skal undgå og hvad du trygt kan spise meget af, så kan du undgå rigtig mange gener og på sigt reducere din rødme i ansigtet . Læs med her og få inspiration til at finde den helt rigtige rosacea kost – du kan se dette som dine 3 kostråd mod rosacea.

Rosacea kostråd 1: Find alternativer til krydret mad
Rosacea kostråd 1: Find alternativer til krydret mad

Meget krydret og stærk mad kan være rigtig lækkert og en god afveksling i den ellers ret neutrale danske mad. Her skal du dog passe på med hvilke krydderier du bruger til at pifte din mad op. Karry, chili, cayenne-, sort-, rød- og hvid peber er nogle af de krydderier du skal prøve at undgå i din rosacea kost. Disse krydderier har flere gange vist sig at gøre rødme i ansigtet værre og generelt forværre symptomerne på rosacea. Som et alternativ til de varme krydderier (peber og chili) kan du i stedet prøve med f.eks. oregano og spidskommen og i stedet for karry kan du bruge gurkemeje, kanel eller koriander. Disse alternativer er langt sikrere krydderier i din rosacea kost, som gerne skulle mindske dine symptomer hvis du følger den flittigt.

Rosacea kostråd 2: Undgå varme drikke
Rosacea kostråd 2: Undgå varme drikke

De såkaldte ”hyggedrikke” er desværre ikke populære i en rosacea kost. Te, kaffe, varm cider og varm chokolade kan få knopper og rødme i ansigtet til at blusse op. Det er både varmen, men også koffeinen fra te og kaffe der kan forværre symptomerne. Hvis du ikke kan leve uden disse drikke, bør du prøve at afkøle dem lidt inden du drikker dem eller vælge isversionerne som iskaffe og iste.

Rosacea kostråd 3: Skru ned for alkoholen
Rosacea kostråd 3: Skru ned for alkoholen

Er du en rigtig livsnyder når det kommer til alkohol? De fleste kan nok ikke komme udenom, at de nyder at få et glas vin eller øl i ny og næ. Desværre er lige netop disse to drikke store syndere når man taler om rosacea kost. Ca. halvdelen af folk med rosacea vil opleve at deres symptomer bliver værre eller de bliver mere røde i ansigtet efter et glas vin eller øl. Selv folk som ikke lider af sygdommen, kan opleve rødme i ansigtet efter disse drikke, men det vil altid synes værre hos folk med rosacea, fordi alle symptomerne blusser op. Hvis du har lyst til alkohol, så prøv i stedet med whisky, vodka eller gin blandet med isvand. Disse typer alkohol er på pluslisten i din rosacea kost, da der er mindre risiko for at symptomerne forværres, og så er iskolde drikke gode fordi de køler dit blod (og hud). Det vil selvfølgelig være forskelligt fra person til person lige præcis hvilke typer af alkohol der giver dem ekstra rødme i ansigtet, så det vil være et spørgsmål om at prøve sig frem og så fjerne specifikke drikke hvis man skulle opleve en forværring.

Tag dig god tid og få en god start

Når man begynder på en rosacea kost, vil det første stykke tid være lidt af en prøveperiode. Hvad der virker for nogle, virker måske ikke for andre. Tag babyskridt og udskift langsomt dine gamle vaner med disse kostråd mod rosacea. Det kan være en god idé at føre dagbog i det første stykke tid. Der kan du skrive ned hvad du spiser og drikker hver dag og efterfølgende notere hvordan din rosacea reagerede på det. På den måde kan du effektivt finde ud af hvilke fødevarer og drikke der er gode for dig og kan være del af din rosacea kost. Hvis du ændrer hele dit køleskab og krydderihylde på én gang, kan det føles som en meget stor og uoverskuelig omvæltning. Derfor er det vigtigt, at du giver dig selv tid til at vænne dig til de nye fødevarer og langsomt finde opskrifter og rutiner som virker for dig. Bare dét at du har læst denne artikel om rosacea kost, er et stort skridt i den rigtige retning, som med tiden vil reducere dine knopper og rødme i ansigtet så du får lettere ved at leve med din rosacea.

Hvis du gerne vil finde yderligere information omkring rosacea kan du med fordel læse mere om symptomerne på rosacea her.

Andre interessante artikler