Sådan behandler du dine ar og minimerer risikoen for nye

Læs om hvordan du behandler dine år og minimerer risikoen for at de opstår.

Klichéen siger at ar er et bevis på livet, men dette betyder jo ikke at ar er kønne. I denne artikel vil vi forklare hvordan du kan mindske risikoen for at ar opstår, og hvordan du eventuelt kan skjule dem du har.

Uanset om dit ar er opstået som følge af en operation, en skade eller eksempelvis akne, kan du selv være med til at påvirke hvordan arret heler og dermed også hvordan slutproduktet kommer til at se ud.

Hvordan opstår et ar?

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at der er mange faktorer der spiller ind på hvordan huden heler efter et sår. Hud er selvfølgelig en kompleks størrelse, hvorfor dens måde at hele på, er forskellig fra person til person. Fælles for alle, er dog at man selv aktivt kan gøre noget for at påvirke helingsprocessen. Huden gennemgår nemlig tre faser under helingsprocessen, så der er rig mulighed for at påvirke denne. Den første fase er kendetegnet ved en smule opsvulmethed samt skorpedannelse. I fase to begynder den nye hud at dannes under skorpen. Den sidste fase er den fase, hvor det nye hudlag for alvor bliver bygget.

Behandling til minimering af arvæv

Hvis du ikke ønsker et stort og tydeligt ar, er her nogle retningslinjer du kan følge, således at du minimerer arrets størrelse og tydelighed mest muligt.

  • Lad såret ånde. Brug derfor ikke tid på rådene om at smøre olie og vitaminer på såret, da dette vil skabe ’åndenød’ for såret.
  • Undgå så vidt muligt at gennembløde såret. Dette nedbryder nemlig skorpen og hæmmer dannelsen af det nye hud.
  • Hold såret rent. Undgå dog at skrubbe eller at overrense såret.
  • Efter rensning anbefales det at dække såret med en let og åndbar bandage, da dette hjælper skorpedannelsen, mens det holder såret rent
  • Efter en dag eller to, anbefales det at du påfører såret et tyndt lag fugtighedscreme eller en antioxidantholdig creme. Dette kunne f.eks. være Skinception Dermefface fx7.
  • Undgå at udsætte arret eller skorpedannelsen for sollys. Hvis du har planlagt en dag på stranden, anbefales det at du ikke smører såret med solcreme, men dækker det til, eller holder området i skygge. Dette skyldes at direkte sollys gør det færdige ar værre.
  • Desuden anbefales det, at du skifter bandagen om arret inden du går i seng. Som nævnt tidligere, kan du med fordel påføre et tyndt lag fugtighedscreme, hvis såret er tørt eller kløende. Det er vigtigt at såret er fugtigt, men ikke direkte vådt.
  • Nu til det punkt der for mange nok er den sværeste del. Nemlig at lade skorpen få fred. Du må ikke hverken røre såret eller fjerne skorpen. Hvis dette gøres, risikerer du at det færdige ar bliver værre end det oprindeligt ville.
  • Undgå desuden at irritere huden. Dette kan f.eks. være gennem en kraftig kradsende sweater. Tænk derfor over dit tøjvalg.
  • Der er desuden nogle ting du skal undgå. Disse er nævnt her: alkohol, pebermynte, mentol, citrus, eukalyptus, kløver, kamfer og alle former for mint.

Hvilke artyper findes der?

Som alt andet, er der flere faktorer der spiller ind på hvordan dit ar ender med at se ud. Din genetik og sårets størrelse og dybde, er to væsentlige faktorer i dette.

Flade ar er de mest almindelige, og kan opstå som følge af simple ting som en let forbrænding eller en hverdagsskade. Alt efter din hudfarve, kan et fladt ar være lyserødt eller hvidt, mens det også kan være mørkebrunt eller helt sort. Med tiden aftager farven dog i kraftighed.

Et atrofisk eller indsunket ar, er ofte en følge af cystisk akne eller skoldkopper. Denne type ar opstår som følge af en ødelæggelse af hudens underliggende lag, hvorfor såret ikke heler på samme måde som de andre artyper.

Hævede eller hypertrofiske ar, opstår på baggrund af en for stor produktion af collagen til behandling af et sår. Denne artype opstår oftere hos personer med mørk hud. Med tiden mindskes hævelsen dog, om end dette kan tage op til flere år. Ved særligt kraftige hævede ar, kan det være nødvendigt at søge lægehjælp eller endda få foretaget en operation.

Sådan behandler du ar

Efter et sår er helet og et ar er dannet, fortsætter helingsprocessen faktisk i op til to år. Det kan derfor opleves, at et ar bliver pænere eller mindre fremtrædende med tiden. Du kan dog også selv gøre noget for at hjælpe denne forskønnelsesproces på vej.

Generelt er en silikonebaseret gel god mod både almindelige ar samt de hævede ar. Som nævnt tidligere, kan det i ekstreme tilfælde være nødvendigt at søge lægehjælp og måske få foretaget en operation. Overordnet set, kan det siges sådan, at jo mildere du behandler dine sårskorper, jo større sandsynlighed er der for et flot resultat. Hvis du ønsker yderligere viden omkring produkter der kan hjælpe mod et bedre resultat, kan det anbefales at læse mere på følgende side om: Ar og strækmærker. Her finder du forskellige produkter, hvis præcise effekt er nærmere beskrevet.

Del med