FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 499KR TIL VALGFRI PAKKESHOP*

6 tips til at forebygge indgroede hår

Ved indgroede hår forstås hår, som ikke kan trænge igennem huden og derfor ender med at vokse indad. Indgroede hår er et stort problem blandt både mænd og kvinder og kan opleves overalt på kroppen, hvor der befinder sig hår.

Hvem får indgroede hår?

Stort set alle mennesker døjer med indgroede hår. Visse mennesker kan dog have større risiko for indgroede hår. For eksempel har folk med tykt krøllet hår tendens til at udvikle indgroede hår oftere end mennesker med fint, tyndt hår. Dette gælder især intimhår, som har tendens til at være grovere end hår på resten af kroppen. Hvis du ofte fjerner dine intimhår, vil du derved også have større risiko for at danne indgroede hår.

Hvilke gener forårsager indgroede hår?

Indgroede hår vil vise sig som en røde knopper på huden. Knopperne kan både give svie, rødme og kløe og kan let forveksles med bumser. Et indgroet hår kan endda udvikle sig til at blive meget smertefuld og betændt, hvilket er en af de vigtige grunde til at forebygge, at disse opstår. Når håret vokser tilbage i huden, reagerer kroppen på håret som om det var et fremmed objekt. Dette er grunden til at symptomerne opstår, herunder smerter, kløe, rødme eller hævelse.

Hvordan opstår indgroede hår?

Et indgroet hår opstår ved, at håret bliver blokeret i at vokse ud af huden. I stedet for, vil håret vokse sidelæns under hudens overflade, hvilket er hvad vi kender, som indgroede hår. Indgroede hår forårsages specielt af følgende årsager:

  1. Døde hudceller forhindrer håret i at vokse ud gennem huden.
  2. Friktion eller tryk, hvilket især opnås, hvis går med stramtsiddende tøj, herunder især stramme jeans.
  3. Barbering. Dette er en af de mest hyppige årsager til, at indgroede hår opstår. Barbering er meget skrapt for huden, hvilket ofte resulterer i kløe, svie, skægpest, røde knopper og indgroede hår.
  4. Voks. Voks er ligesom barbering meget skrapt mod huden, hvilket kan resultere i indgroede hår. Derudover vil håret bliver mindre kraftigt, når det vokser ud på ny efter benyttelse af voks eller andre lignende hårfjerningsmetoder, bl.a. epilator. Dette vil gøre det sværere for håret at trænge gennem huden.

Hvordan forebygger jeg indgroede hår?

Den bedste måde at forhindre indgroede hår på er ved ikke at vokse eller barbere sig, men det er ikke altid praktisk. Hvis du fortsat ønske at fjerne uønsket hårvækst, skal du følge disse trin for at forhindre fremtidige indgroede hår.

  1. Behandl området inden fjernelse af uønskede hår
    Behandling af området med uønsket hårvækst inden du fjerner uønskede hår, kan reducere risikoen for indgroede hår, når håret begynder at vokse tilbage. Start med at vaske din hud med en mild sæbe. Hvis du bruger barberblade, gnid en smørende barberingscreme eller –gel på området. Den bedste løsning er at benytte en, der er designet til følsomme områder. Når du er færdig med behandlingen af området, skal du tørre området omhyggeligt, inden du tager dit tøj på igen.
  2. Brug et enkeltbladet barberblad
    Nogle barberblade er designet til at reducere risikoen for indgroede hår. Du kan prøve et af disse specielle barberblade, eller bare købe et enkeltbladet barberblad. Hvis dit barberblad er blevet anvendt mange gange, skal du udskifte det med et friskt. Slidte og beskidte blade giver et mere upræcist resultat og øger risikoen for indgroede hår.
  3. Brug creme efter behandling
    Du kan forbedre den uønskede fremkomst af indgroede hår ved at benytte cremer eller sprays efter fjernelse af uønskede hår, som er specielt designet til at forhindre indgroede hår. Her anbefales produkter såsom Skin Doctors Ingrow Go mod indgroet hår især.
  4. Formindsk behandling så meget som muligt.
    Jo mindre du fjerner uønsket hår ved barbering, jo mindre vil din hud blive irriteret og derved vil færre indgroede hår opstå. Hvis du benytter dig af hårfjerningsmetoder såsom voks eller epilering, vil det ikke altid hjælpe, at gøre dette mere sjældent. Dette skyldes, at disse hårfjerningsmetoder er mere permanente og derfor vil resultere i mindre hårvækst. Jo mindre hårvækst du har, jo færre hår kan også udvikle sig til indgroede hår.
  5. Overvej laser hårfjerning
    Selv om det er dyrt, er laser hårfjerning en langvarig løsning på indgroede hår. Laser hårfjerning fjerner hår på et dybere niveau, hvilket ødelægger hårsækken. I de fleste tilfælde forhindrer det håret i at vokse tilbage. Laser hårfjerning kræver flere behandlinger, men resultaterne er permanente. Silk’n Glide 150.000 kan især anbefales, hvis du ønsker at prøve laser hårfjerningsmetoder.
  6. Overvej alternative hårfjerningsmuligheder
    Kemiske hårfjernere er også en god mulighed til at formindske indgroede hår. Test hårfjerneren på et lille stykke hud på en anden del af din krop, inden du bruger det på det ønskede område. Hvis du ikke har en reaktion inden for 24 timer, bør den være sikker at bruge. Husk, at huden i kønsområdet er meget mere følsom end huden på din arm eller ben.

Del med