FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 499KR TIL VALGFRI PAKKESHOP*

Hårtab

Hvilke behandlinger mod hårtab findes der til kvinder?

Hårtab hos kvinder kan give udfordringer i hverdagen, og kan føre til alt fra dårlig selvtillid til social angst, da det kan være svært at acceptere, at håret bliver tyndere og man fælder mere.

Men bare rolig, du behøver ikke at acceptere dit hårtab, og der er faktisk mange forskellige behandlinger mod hårtab, som du kan bruge for at stimulere din hårvækst.

I denne artikel giver vi dig det fulde overblik over dine muligheder, hvis du er begyndt at tabe håret og igen vil give dit hår gode vækstbetingelser og få det tykke samt smukke hår, som mange kvinder drømmer om.

De forskellige behandlinger og årsager til hårtabet kan du blive klogere på, hvis du læser videre, og vi giver dig også håndgribelige tips og tricks til at forebygge hårtab.

Hvad kan skyldes hårtab hos kvinder?

Der er mange forskellige årsager til hårtab hos kvinder. Nogle af de primære årsager er hormonelle ubalancer på grund af overgangsalderen eller graviditet, sygdom, stress, ophør med p-piller, gener, vitaminmangel og overdreven forbrug af hårprodukter.

Dog er nogle af årsagerne til hårtab hos kvinder mere almindelige end andre, og her nedenfor får du et overblik over de hyppigste årsager.

Arveligt hårtab

Har din mor problemer med hårtab? Så er der stor risiko for, at du også bliver ramt af problemet. Du vil se symptomer på arveligt hårtab hos kvinder allerede i dine tidlige 20'ere, og langsomt over de næste 10-25 år forværres hårtabet gradvist.

Langsomt vil hårløgene, som danner hårstrå, forsvinde, og det vil føre til, at de enkelte hårstrå bliver tyndere og lysere. Og med tiden vil hårvæksten stoppe helt.

Hormoner og stress

Hormonelle forandringer eller ubalancer i kroppen er en anden årsag til hårtab hos kvinder. Det kan enten være i forbindelse med at tage p-piller, overgangsalder eller graviditet. Derudover kan du ligeledes opleve hårtab på grund af stress eller depression, da hormonbalancen ligeledes ændres. Denne form for hårtab kaldes ofte hormonelt hårtab.

Men den gode nyhed i forbindelse med hårtab på grund af stress og hormonelle ubalancer er, at når årsagen til forandringen i hårvæksten fjernes (eksempelvis stress, graviditet eller p-piller), er hårtabet blot kortvarigt (5-6 måneder). Herefter begynder dit hårs tilstand og vækst at blive normaliseret.

Stress og hormonelle ubalancer på grund af graviditet og overgangsalder kan føre til hårtab.

Mangel på vitaminer og mineraler

Hvis du ikke får opfyldt dit daglige behov for mineraler og vitaminer, kan det føre til hårtab, tørt, kedeligt og tyndt hår.

Det betyder med andre ord, at din kost har en stor betydning for hårtab. Især jernmangel eller mangel på B- og D-vitaminer har en stor betydning for dit hårs sundhed, og en mangelfuld kost kan dermed være grunden til, at dit hår fælder og tynder ud.

Hovedbundssygdomme

Hudsygdomme som psoriasis og skæl i hovedbunden kan være endnu en årsag til dit hårtab.

Psoriasis viser sig ofte som et tørt udslæt i tindinger, bag øret, ved hårgrænsen og andre dele af hovedbunden. Selvom du får hudsygdommen psoriasis i hovedbunden, betyder det ikke automatisk, at du får problemer med tyndt hår og hårtab.

Men sygdommen kan i svære tilfælde resultere i hårtab, da udslæt kan give dårlige vækstbetingelser i hovedbunden for håret at vokse.

Overdreven brug af hårprodukter

Brug af stylingprodukter, hårlak, mousse og andre hårplejeprodukter kan ligeledes være en forklaring på, at du taber håret eller oplever tyndt hår. Det skyldes, at kemikalier i produkterne kan irritere hovedbunden og dermed ødelægge hårrødderne.

Kort sagt betyder det, at produkterne kan udtørre håret og fjerne de naturlige olier, hvilket hæmmer hårvæksten og kan føre til, at du taber håret.

Bivirkninger fra medicin

Kemoterapi i forbindelse med kræftbehandling stander cellers deling og 'angriber' kræftceller. Men kemoterapi angriber også en af de celler, der er vigtig for hårvækst, nemlig keratin. Det betyder også, at du vil opleve hårtab i forbindelse med kræftbehandling.

Men hårtab er også en almindelig bivirkning ved andre typer medicin, og derfor bør du læs indlægsedlen, der følger med din medicin.

Hvilke hårtabsbehandlinger til kvinder findes der?

Selvom hårtab hos kvinder er et meget almindeligt problem, er der heldigvis mange behandlinger mod hårtab på markedet, som du kan kaste dig over.

Her nedenfor giver vi dig det fulde overblik over de bedste metoder, som du kan bruge til at forbedre dit hårs udseende, så du igen kan få tykkere hår og normal hårvækst.

Vitaminer til håret - den billige metode

Biotinmangel kan føre til hårtab, og derfor kan du med fordel indtage mere biotin enten via kosten eller ved at tage et biotin-tilskud.

Biotin kaldes også ofte 'hårets vitamin' eller B7-vitamin, og er vigtigt for både din hårvækst, hårets sundhed samt til pleje af din hovedbund.

Så giv din hovedbund og hår de bedste vækstbetingelser for at få det tykke og smukke hår, som du drømmer om ved at købe et biotin-tilskud ved at klikke på dette link.

Fordele ved denne metode

  • Relativt billigt
  • Giver din hårvækst gode betingelser
  • Plejer håret indefra og ud
  • Bidrager også til at vedligeholde hud og negle

Trioxidil-produkter- kan bruges forebyggende

Trioxidil er velegnet til at stimulere ny hårvækst i forbindelse hårtab, og kan ligeledes bruges forebyggende til at gøre håret stærkere. Hårtabsbehandlinger med Trioxidil kræver hverken lægebesøg eller recept, før du kan påbegynde behandlingen.

En af de mest populære og effektive produkter med Trioxidil er Foligain Hårspray, der er en klinisk testet hårtabskur specielt formuleret til kvinder, der har problemer med hårtab og tyndt hår.

Fordele ved denne metode

  • Let at bruge - sprayes direkte i håret
  • Fremmer stærkt hår og hovedbund
  • Giver hårvækst gode betingelser
  • Kan bruges forebyggende

Shampoo mod hårtab - perfekt til daglig brug

En shampoo mod hårtab er perfekt, hvis du begynder at fælde meget, da den kan holde hovedbunden ren samt give dit hår de bedste vækstbetingelser.

Vi vil anbefale Foligains shampoo mod hårtab. Den er klinisk testet, har en unik triple action-formular, og er specielt formuleret til at hjælpe kvinder, der lider af hårtab og tyndt hår.

Shampooen forynger, nærer og styrker håret samtindeholder trioxidil, der bidrager til at stimulere hårvækst.

Fordele ved denne metode

  • Velegnet til daglig brug
  • Renser hovedbunden
  • Stimulerer hårvækst
  • Forynger, nærer og styrker håret

Brug en dermaroller, også kaldet hovedbundsrulle, til at stimulere hårvæksten.

Hovedbundsrulle - dermaroller til hårvækst

Du ved sandsynligvis allerede, at du kan bruge en dermaroller til flere forskellige hudproblemer. Men var du klar over, at microneedling også er en effektiv behandling mod hårtab?

Med en hovedbundsrulle fra Foligain, som du kan købe ved at klikke her, kan du ved hjælp af microneedling stimulere din hovedbunds foryngelsesproces og på den måde få gode betingelser for endnu engang at få tykt, stærkt og smukt hår.

Fordele ved denne metode

  • Billigere alternativ end hårvækstkur på klinik
  • Skal kun bruges 15 minutter 3 gange ugentligt
  • Plejer hovedbunden
  • Giver dit hår gode vækstbetingelser

Forebyggelse af hårtab - hvad kan du selv gøre?

Selvom der findes mange forskellige behandlinger mod hårtab til kvinder, ville det så ikke være fantastisk, hvis du helt kunne forebygge det?

Der er heldigvis flere forskellige tiltag, som du aktivt kan bruge for at hjælpe din hårvækst på vej.

Sund kost og livsstil

Du kan komme langt med at forebygge hårtab ved at have en sund og næringsrig kost med masser af grønt og fibre.

Så sørg for at spise æg, spinat, chiafrø, sardiner og en masse fuldkorn, der er propfyldt med vitaminer og mineraler, der styrker håret og kan modvirke hårtab.

Hvis du ikke får nok biotin (B7-vitamin) via kosten, kan du med fordel supplere med et biotin-tilskud, som du kan købe ved at klikke på dettte link, da biotin er kendt for at styrke og pleje håret.

Sæt dit hår, når du sover

Lad være med at sove med løst hår. For når du vender og drejer dig i løbet af natten, kan det slide meget på dit når, når det glider mod hovedpuden.

Det kan strække dit hår og gøre det mindre fyldigt. Derfor er det en god idé at sætte dit hår op i en løs hestehale eller knold, det begrænser friktionen mod hovedpuden.

Et andet godt tip er at undgå hårelastikker med metallukning, da de generelt har en tendens til at slide på håret og gøre det mere slidt og skrøbeligt.

Begræns dit brug af produkter/styling

Hårtørrer, hårspray, glattejern og hårmousse slider på dit hår, og derfor bør du forsøge at begrænse dit forbrug.

Et godt tip er at vaske håret om aftenen. På den måde kan du lade håret lufttørre, og du behøver derfor ikke at bruge hårtørreren.

Hvis du ikke kan leve uden hverken hårtørrer, krøllejern eller glattejern, er et godt kompromis at vælge milde hårplejeprodukter uden kemikalier, og som ligeledes beskytter håret mod varme.

Andre interessante artikler