De færreste kvinder drømmer om at få hængebryster når de bliver ældre. Faktisk er det noget som mange tænker på og frygter i takt med at årene skrider frem. De fleste vil opleve at tyngdekraften får sit tag i brysterne efter man har fået børn og ammet og derfor kommer brystløft ofte på tale. Men hvad går dette egentlig ud på og er der noget man kan gøre for at undgå at brysterne begynder at hænge? Disse spørgsmål vil vi forsøge at besvare her, så læs med og bliv klogere på hvilke muligheder du har for brystløft, både før og efter dine bryster er begyndt at hænge.
Hvad er et brystløft?
Et brystløft vil sige at man løfter brystet, så det bliver mere struttende og fast. Dette kan man have behov for, hvis man har fået hængebryster efter flere graviditeter eller har gennemført et stort vægttab. De fleste tænker på det som et kirurgisk indgreb, men det er faktisk også muligt at få et naturligt brystløft. Læs med nedenfor.
Naturligt brystløft vs. Operation
De fleste har hørt om silikonebryster og hvordan man kan få et løft ved hjælp af plastikkirurgi. Men det er ikke mange der er klar over at man kan få et naturligt brystløft ved hjælp af de rigtige teknikker og produkter. Herunder kan du læse om de forskellige muligheder for at forebygge eller overvinde dine hængebryster.
Naturligt brystløft
De naturlige teknikker er en smule mere tidskrævende end kirurgi, men til gengæld er de meget sundere og sikrere og giver dig ikke et kæmpe hul i økonomien.
Træning
Træn muskerne omkring brysterne, da dette kan få dem til at fremstå mere opstrammede og ungdommelige. Dette vil også minimere det overskydende fedt i området, som ellers kan få dine bryster til at hænge.
Forsigtighed
Den primære grund til hængebryster er ganske enkelt tyngdekraft. Dette betyder at du skal være forsigtig med at hoppe eller løbe for meget, uden at have en ordentlig sports-bh på, da dette skader vævet mere end nødvendigt.
Opstrammende cremer
Som med huden i ansigtet, bliver huden på dine bryster også løsere, og kan derfor ikke opretholde den ungdommelige spændstighed. Derfor kan en opstrammende creme til brysterne, fungere på samme måde som en til ansigtet.
Brystløft ved operation
En brystløft operation er en kosmetisk behandling og man skal derfor være minimum 18 år for at få det foretaget. Det foregår ved at man kommer i fuld narkose til dagen efter og kirurgen i mellemtiden fjerner noget af huden fra brystet, således at det løftes. Disse operationer kan også kombineres med en brystforstørrelse, så man får indlagt f.eks. silikone implantater under samme operation eller en udvending af en indvendig brystvorte. Denne teknik er meget effektiv til brystløft og de fleste går derfra med et flot resultat. Man skal dog være opmærksom på at helingsprocessen af ar og sår kan tage måneder til år og mange mister følelsen i brysterne og brystvorten efterfølgende. Desuden skal man gå til regelmæssig kontrol og senere i livet have foretaget yderligere en vedligeholdelsesoperation.
Forebyggelse af hængebryster
Den bedste og sundeste forebyggelse af hængebryster er ved at følge opskriften for et naturligt brystløft. Træning af musklerne omkring brysterne er noget af det mest effektive du kan gøre. Når du træner forbrænder du samtidig fedt, så eventuelt overskydende fedt der får brysterne til at hænge vil elimineres. Når du træner er det en god idé at bruge en god sportsbh, så dine bryster ikke strækkes hvis du feks. løber og hopper. Det er aldrig for sent at komme igang, så beslut dig for at gøre en forskel for dine bryster og dit velvære allerede i dag.