Er du begyndt at tabe håret eller har problemer med pletskaldethed? Eller kender du en i din nærhed, som er begyndt at blive lidt tyndere på toppen?
Hårtab kan komme i mange forskellige former, og der kan være flere årsager og forskellige behandlingsmetoder. Hårtab og pletskaldethed påvirker ikke kun selvværdet, men kan også skabe andre problemer, såsom at man ikke længere kan have samme frisure som tidligere, eller man føler sig skamfuld og helst bare gerne vil gemme sit hår under en hat eller kasket hele året rundt.
Det er selvfølgelig ikke en holdbar løsning i længden, især ikke hvis man skal følge Emma Gads 'Takt og Tone', hvor man ifølge hende ikke kan have hat på hele tiden (hvilket mange arbejdspladser i dag også direkte frabeder).
Med det i tankerne tænkte vi, at vi i denne artikel ville sætte fokus på hårtab hos kvinder og mænd, hvorfor man begynder at tabe håret, hvilket forskellige former for hårtab der er, og hvilke behandlingsmetoder du kan tage i brug mod hårtab.
Hvordan vokser hår?
For at finde en forståelse for, hvorfor man får problemer med hårtab og pletskaldethed, er det først vigtigt at forstå hårets livscyklus. Overordnet set kan hvert hårstrås liv indeles i tre forskellige faser, hvoraf de enkelte faser er vigtige i forhold til dit hårs sundhed og styrke, ogde tre faser er følgende:
- Den anagene fase - også kaldet vækstfasen, hvor dit hår vokser. Denne fase varer mellem 2-5 år, og her er cirka 90% af alt dit hår på hovedet i vækst på et givent tidspunkt. Det er også denne fase, der er afgørende for, hvor langt dit hår kan blive. Så hvis du gerne vil have sundt og langt hår, er det vigtigt at forlænge den anagene fase, hvilket du blandt andet kan gøe med vitaminer til håret og de rigtige hårplejeprodukter.
- Den katagene fase - kaldes også overgangsfasen. I denne fase stopper håret med at vokse, hårsækkene inaktiveres og håret begynder at løsne sig fra hovedbunden. Det betyder også, at håret ikke får tilført vigtige næringstoffer. Fasen varer i cirka 4-6 uger.
- Den telogene fase - også kaldes afstødelsesfasen. Dette er den sidste fase, og varer i cirka 2-4 måneder. Her går håret i dvale, før det falder af, og det er ofte derfor, at du begynder at tabe hårene.
Hvad er årsagen til hårtab?
Hårtab hos både mænd og kvinder kan skyldes mange forskellige faktorer, og her nedenfor kan du få et overblik over de mest almindelige årsager til hårtab, tyndt hår og pletskaldethed.
Hormonelle ubalancer: Hormonelle forandringer og ubalancer kan føre til hårtab hos både kvinder og mænd. Det kan enten være i forbindelse med overgangsalderen (menopausen for kvinder og andropausen for mænd), mangel på testosteron hos mænd, graviditet hos kvinder eller andre tilstande, hvor hormonerne driller.
Genetik: En af de primære årsager til hårtab er genetik. Har dine forældre tyndt hår eller har problemer med hårtab? Så er der stor sandsynlighed for, at du også får det på et tidspunkt i livet.
Stress/traumer: Er du stresset i dit arbejdsliv eller hverdag? Det kan føre til hårtab - enten permanent eller midlertidigt. Derudover kan du ved traumer - såsom dødsfald i familien - også opleve problemer med pludseligt hårtab.
Sygdom: Autoimmune sygdomme, svampeinfektioner, hovedbundsinfektioner eller andre hudlidelser kan forårsage permanent hårtab, hvis de ikke bliver behandlet.
Medicin: Visse medikamenter kan forårsage rod med hormonerne, mens andre har hårtab som en decideret bivirkning. Hvis du oplever hårtab på grund af medicin, bør du rådføre med egen læge, som muligvis kan ordinere en anden slags medicin for dig.
Forkert hårpleje: En anden stor synder, når det kommer til hårtab, er forkert eller dårlig hårpleje. Begræns din brug af stærke hårplejeprodukter, undgå så vidt muligt at bruge krøllejern o.lign, da det kan bidrage til at forkerte hårets vækstcyklus. Derudover er det vigtigt, at du plejer dit hår indefra og ud med de rigtige næringsstoffer, hvilket du blandt andet kan gøre med vitaminer til håret som eksempelvis Biotin-kapsler, som indeholder B7-vitamin, der er et af de vigtigste vitaminer til sundt hår og hårvækst.
Nedsat immunforsvar: Nedsat immunforsvar kan påvirke hårsækkene og dermed hårets evne til at vokse. Derfor er et stærkt immunforsvar vigtigt for at have sundt og smukt hår.
Kost/livsstil: Alkohol og rygning kan skade dit hårs vækst, og derfor er det en god idé at skære ned på forbruget af disse. Derudover kan en dårlig kost også føre til hårtab, da du ikke giver dit hår de ernæringsmæssigt bedste vækstbetingelser, hvis du ikke spiser sundt og varieret. En usund kost kan forårsage dårlig hårvækst, fedtet hår og ja, hårtab.
Er der forskellige typer hårtab?
Hårtab er ikke bare hårtab, og det kan faktisk indeles i flere underkategorier - hvoraf nogle kan afhjælpes, mens andre typer hårtab er uoprettelige. Nedenfor finder de primære typer af hårtab hos mænd og kvinder, og hvad du kan gøre for enten at forsinke, forebygge eller udskyde hårtab.
Telogen effluvium: Telogen Effluvium er også kendt som pludseligt og midlertidigt hårtab, hvor hårsækkene går i en form for hviletilstand. Tilstanden kan skyldes eksempelvis stress, dårlig kost, hormonelle ubalancer (fødsel, overgangsalder) eller en traumatisk oplevelse, og kan forårsage, at man fælder ekstra meget og taber hår over hele hovedet. Det er heldigvis en midlertidig tilstand, og hårvæksten samt tykkelsen vil ofte vende tilbage, når du har rettet op på den underliggende årsag.
Hvad kan du gøre ved pludseligt og midlertidigt hårtab for at hjælpe hårvæksten på vej igen?
- En god hårpleje med en blid shampoo og balsam, der giver håret næringstoffer til at blive sundt og stærkt.
- En hovedbundsrulle fra Foligain, der stimulerer hovedbunden, og som bidrager til hårvækst.
- Sørg for at spise vitaminer til håret, eksempelvis biotin-vingummier, der er specielt formuleret til hårtab og hårvækst, da biotin bidrager til at pleje dit hår indefra og ud.
Androgen Alopeci: Androgen alopeci (AGA) kaldes også skaldethed, og kan ramme både mænd og kvinder, selvom det ofte betegnes som “mandligt hårtab”. Det er arveligt hårtab, og tilstanden reducerer den tid, som håret bruger på at vokse. Androgen alopeci gør hårsækkene mindre, og med tiden bliver dit normale hår erstattet af tyndere og finere hårstrå.
Hvad kan du gøre ved androgen alopeci for at hjælpe hårvæksten på vej igen?
- Tilstanden kan ikke stoppes, men du kan gøre meget for potentielt at forsinke hårtabet ved at sørge for at pleje dit hår med biotin (enten i form af shampoo, balsam eller kosttilskud)
- Bruge en hovedbundsrulle til at stimulere hårvækst eller hav en blid hårplejerutine.
Alopecia areata: Alopecia areata er en autoimmun sygdom, der forårsager pletvist eller komplet hårtab, og kan ligeledes føre til pletskaldethed. Denne form for hårtab kan ske over meget kort tid, men ofte vil håret vokse ud igen efter 3-6 måneder. Dog er det en rigtig god idé at blive undersøg af sin læge, hvis man oplever pludseligt hårtab.
Hvad kan du gøre ved alopecia areata for at hjælpe hårvæksten på vej igen?
- Ved alopecia areata vokser håret ofte ud igen. Så følg de ovenstående råd om at bruge en hovedbundsrulle, spise vitaminer til håret og pleje dit hår med den rette shampoo og balsam.
Hårtab pga. Overstyling: Hvem elsker ikke at style sit hår med flotte frisurer og extensions? Men det kan forårsage hårtab, og for at undgå permanent skade bør du i stedet fokusere på frisurer, som er mindre skadelige for håret. Derudover kan det være en god idé at bruge kosttilskud eller shampoo med Trioxidril, da det bidrager til at genaktivere dine hårsække og på den måde hjælpe med at fremme mere voluminøst, fyldigere og stærkere hår.
Hvad kan du gøre ved hårtab, der sker på grund af overstyling?
- Vælg en frisure, der ikke strækker håret (eller er mindre skadelig for håret.
- Brug kosttilskud eller shampoo med Trioxidril, da det bidrager til at genaktivere dine hårsække og på den måde hjælpe med at fremme mere voluminøst, fyldigere og stærkere hår.
Er der en behandling mod hårtab?
Hårtab er meget almindeligt, og mange både mænd og kvinder vil komme til at opleve det på et tidspunkt i deres liv. Som nævnt ovenfor er der flere forskellige årsager til hårtab, og selvom hårtab kan være både arveligt, permanent eller midlertidigt, betyder det ikke, at man behøves at acceptere hårtabet. Det er op til dig selv, om du vil tage kampen op mod hårtabet, eller om du vil omfavne din fremtidige skaldethed (hvilket også kan have sin charme).
Hvis du vil tage kampen op og gerne vil udskyde eller behandle hårtab, er der flere forskellige måder at gå frem. En hårtransplantation er en permanent løsning, og i dag kan man faktisk få gode resultater ved at få transplanteret hår, selvom det er en dyr løsning. En anden løsning er at bruge de to godkendte lægepræparater, der er på markedet: nemlig Minoxidil og Finasterid, som begge kan stimulere hårvæksten. Problemet med disse løsninger er dog, at der er tale om to meget hårde lægepræperater, og derfor er det en god idé at rådføre med egen læge før brug, da der er flere bivirkninger forbundet med disse.
Vitaminer til håret og hovedbundsrulle som alternativ behandling?
Et andet og for mange bedre alternativ er at pleje håret med de rette næringsstoffer og hårplejerutine. Her er dagligt indtag af “hårvitaminet”, også bedre kendt som biotin, et rigtig godt valg, da biotin er essentielt for en normal hårvækst. Her kan vi især anbefaler Biotin Complex, som har et højt dagligt indhold på hele 10.000mcg biotin per kapsel, og som ligeledes er beriget med zink, der ligeledes er vigtigt til hårvækst.
En decideret hårkur kan også være en god idé, og her kan især anbefales Foligain Trioxidil, som både fås til mænd og kvinder, og som er specielt formuleret til at styrke hårsække og få de bedste forudsætninger for sund hårvækst.
Et tredje og sidste behandlingsalternativ til tyndt hår og hårtab er en hovedbundsrulle fra Foligan, som er en revolutionerende metode til hårvækst, der ved hjælp af microneedling stimulerer hovedbundens foryngelsesproces, og er et billigere alternativ end hårvækstkur på en klinik.